Glarmesterarbejde

Glaselementer til
tilskæring og tilpasning

Hos Glarmester Vejle går vi højt op i at kunne tilpasse ruder og glaselementer til vores kunders behov. Vi tager mål af de steder du har brug for glasindsatser eller nye ruder, så du ikke er tvunget til at vælge standardløsninger, eller at skulle ombygge karme for at få den nye type glas du ønsker. Vi tilskærer ikke kun normalt glas men også, hvis du ønsker hærdet, matteret eller øvrige typer glas tilpasser vi formen efter dine ønsker. Typen af glas varierer alt efter om det skal bruges til drivhuset eller glasoverflader til hyller, borde eller lignende. Er hænderne skruet ordentligt på vil man selv kunne tilskære nogle typer glas, mens andre specielle typer eller tykkelser vil kræve en glarmester. Vi er klar til at rådgive dig, hvis du er i tvivl om hvorvidt, at du selv kan udføre bestemte slags glasarbejde.

Ønsker du et specialskåret spejl tilbyder vi også tilpasning af spejle i så godt som alle størrelser, skalaer og faconer, som kan indpasses hvorsomhelst i hjemmet. Derudover kan spejle også gives specielle udtryk gennem polering, facetslibning og matslibning. Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på tilskæring og tilpasning af både glas, ruder og spejle.

Modtag et uforpligtende tilbud

Udfyld venligst dine informationer og vi vender tilbage hurtigst muligt.


BadeværelseForsikringsskaderGlarmesterarbejdeUdskiftning og monteringVinduer og døre




Glarmester Vejle glas tilskæring

Indramning og rammer

Vi foretager alle slags indramninger både med og uden glas. Vi tilbyder forskellige typer rammer og rammematerialer, som kan tilpasses til dit billede, motiv eller materiale, der skal indrammes. For os er de vigtigste elementer i en indramning æstetisk og holdbart materiale, om det er træ eller metal, og en sans for det æstetiske udtryk som ønskes med indramningen. Vi tager højde for, om der er tale om indramning af fotografier, malerier, tekstiler, genstande eller noget helt femte. Om en ramme skal træde i baggrunden eller gøres til en komplementær del af motivet er en vigtig overvejelse, som vi glædeligt vejleder og hjælper dig med.

Trappe- og altanværn i glas

Hos Glarmester Vejle tilbyder vi løsninger med forskellige typer glasværn. Vi leverer som udgangspunkt altid værn bestående af to stykker hærdet eller delhærdet glas med op til flere lag folier. Dette er for at glasset første og fremmest vil kunne modstå et enormt tryk, og for det andet for at glasset bliver siddende i konstruktionen på trods af, at der skulle ske brud. Med denne type glas til trappe- og altanværn sikres du altså mod faldulykker. Samtidig er et glasværn en elegant og stilren løsning, der giver gode belysningsmuligheder indendørs, og godt udsyn til udendørs brug. Glastrin (oftest matteret eller farvet) er også blevet en moderne måde at give hjemmet en lettere og lysere stemning. Vi tilpasser glastypen efter hvor det skal bruges, så du ikke betaler for mere end nødvendig.

Glarmester Vejle glaselementer
Glarmester Vejle service

Drivhus og drivhusglas

Vækst- og drivhuse er et populært og bæredygtigt tilvalg til hverdagen og hjemmet, hvis man ønsker at dyrke hjemmegroede grøntsager eller forlænge sæsonen. Vi har altid drivhusglas på lager og kan tilskære de enkelte elementer efter præcise mål, så glasset passer til dit drivhus. Vi yder endvidere service i form af montering af glas, men drivhusglas kan du også selv sætte op, hvis du vil nøjes med levering af glaselementerne. Den danske vinter kan være hård ved drivhusene, og derfor bruger vi kun kvalitetsglas, der tåler påførte sne- og vindlaster. Skulle uheldet være ude har vi glas på lager året rundt, og vi kan hurtigt rykke ud til stormskader og lignende i forbindelse med erstatning.